Gumball 3000 Camaro
23.08.2013
Da Gumball 3000 fejrede 15-års jubilæum i 2013 med start i København, stillede den svenske skistjerne Jens Byggmark op i en stor, klingende supercharged Chevrolet Camaro.
Når du ser vores video, så sørg for at lytte til bilen på gode højtalere. Kompressoren og V8-motoren giver tilsammen en lyd, man ikke bliver træt af, og den runger godt mellem husene i København.
Ruten gik fra København videre til Stockholm, Helsinki, Sankt Petersborg, Tallinn, Riga, Vilnius, Warszawa, Krakow og Wien, inden feltet nåede i mål i Monte Carlo. 3.000 miles med fest hele vejen.

