Dodge Viper 8,3 SRT-10 Twin Turbo på Sjællandsringen

Dodge Viper 8,3 SRT-10 Twin Turbo

Dodge Viper SRT-10 med 800+ HK – Amerikanske biler, når det er bedst!!

I dette blogindlæg, kan du læse om vores tur i en helt fantastisk superbil, den + 800 hestekræfter stærke Dodge Viper SRT-10.

Vi er nået til 2009 og det er igen tid til det helt fantastiske arrangement “Sportscarevent”. Det er en årlig tilbagevende begivenhed, hvor man kan købe sig en tur i en lækker og hurtig sportsvogn og samtidig støtte op om et godt formål.

Vi er på vej til Sjællandsringen, lidt uden for Roskilde. Det er varmt, solrigt med klar himmel og vi har derfor rullet vores vinduer ned. I takt med at vi nærmer os Sjællandsringen, kan vi begynde at høre den dejlige motorlyd, fra alle de fantatiske superbiler, der er ved at varme op. Det er en lyd, som er svær at beskrive. Men jeg kan afsløre, at den er lækker! Vi parkerer bilen og går hen for at købe adgang. Imens vi står i køen, kan vi se nogle af de lækre superbiler. Lyden er også blevet højere, i forbindelse med at vi nu næsten er helt inden for.

Det er ikke hver dag, at man ser en række superbiler samlet det samme sted – og slet ikke i Danmark!
Vi er nu nået hen til det sted på området, hvor vi kan se på superbilerne. Superbilerne er placeret højere oppe end selve banen, hvilket giver et godt udsyn og man kan følge med i, hvilke superbiler der er hurtigst på dagen.

Der er samlet en masse superbiler. Her er bla. en Corvette, Ferrari, Bentley, Dodge Viper, Porsche, Mercedes McLaren, Lamborghini, Ford Mustang samt nogle andre biler. Der er alt hvad hjertet begærer og det kan få mundvandet til at løbe på enhver bilentusiast.

Vi står og iagttagere bilerne. Vi har ikke helt bestemt os for, hvilken bil vi skal ud og køre i. Naturligvis vil vi helst ud at køre i dem alle sammen i dag, meeeen det bliver det nok ikke til i dag.

Uha det er svært at vælge. Der er så mange lækre og sjældne biler. Der er dog en bil, som skiller sig lidt ud. Det er en Dodge Viper. Men det er ikke bare en almindelig Dodge Viper. Her er der tale om en Dodge Viper SRT-10, der har en slagvolumen på enorme 8,3L. Men dette er ikke nok. Den har også Twin Turbo (dobbelt turbo), da 1 stk. turbo naturligvis ikke er nok i dette fantastiske køretøj. Den har mere end 800 hestekræfter og er ekstremt hurtig! Den er rød med to hvide fartstriber hen over sig. I det hele taget et flot og råt amerikansk design.

Jeg ved ikke, om der er andre der også har set den amerikanske tv serie “Viper”? Da jeg var lille, syntes jeg den var vild god og så den op til flere gange.
Så da vi nu har mulighed for at prøve en ægte Dodge Viper, ja så var det egentlig ikke så svært at vælge.
+ så ligner køreren den amerikanske skuespiller Van Diesel helt vildt. Så alt i alt blev det vist ikke mere amerikansk end dette.

Vi venter på, at det bliver vores tur. Vi er tre stykker, der skal prøve en tur som co-driver, henholdsvis Bent, Jesper & Asbjørn.

Alle superbilerne havde en hjælper tilknyttet, som kunne hjælpe med seler, når køreren skulle bakke, have vand osv. Dette var for, at det hele skulle fungere så smidigt som muligt, så det blev en god oplevelse for alle parter og så Sportscarevent kunne få samlet flest mulige penge ind til velgørenhed.

Så er det nu! Døren bliver åbnet, en person stiger ud og hjælperen indikerer, at nu er det vores tur. Bent vælger at prøve først. Han bliver testkaninen, ha ha.

Der er fuld smæk på, på langsiden. Tophastigheden er omkring 170km/t – 220km/t på langsiden afhængig af den enkelte bil. Vi vurderer, at Dodge Viper var en af de hurtigste i feltet.

Bent syntes heldigvis, at det var super sjovt. Vi andre havde nok heller ikke trukket os alligevel…

Men nu er det min tur. Jeg er en høj gut på omkring 1.94 og til min store overraskelse, var der god plads til mine ben. Jeg kunne have dem helt udstrakt uden problemer. Komforten er også i top med lækre skålsæder i læder.
Jeg bliver spændt fast, døren lukker og vi begynder at bakke. Jeg kan mærke sommerfuglene i maven. Fornemmelsen af at sidde i denne lækre Dodge Viper og være blandt alt disse superbiler, er en meget speciel følelse.
Vi kører hen til startpunktet, som er en lille bakke nedad, hvor turen for alvor starter, når speederen bliver trykket i bund. Vi holder bag en Ferrari, som lige skal køre først, så der bliver fri bane til os.

Da udkørselen på banen er der, hvor langsiden slutter, så er der en mand der holder øje med, hvornår det er ok at køre.

Manden sig go! og Ferrari`en kører afsted.

Kort efter får vi også et go´ og vi kører afsted. Jeg bliver presset godt tilbage i sædet. Den accellererer hurtigt – rigtig hurtigt! Men det er sjovt – rigtig sjovt! Det første sving bliver taget lige på bilens grænse, så man kan mærke at den lige skrider/drifter en smule med bagenden.
Det er en fantastisk følelse at mærke denne Dodge Viper accellererer, håndtere sving, den høje fart på langsiden samt lyden.
Efter 2 omgange kører vi ind og hen og parkerer. Jeg har en følelse af ekstase i kroppen. Det var ubeskriveligt sjovt. Jeg stiger ud af den super lækre Dodge Viper med et stort smil.

Nu er det Asbjørns tur, som også har glædet sig rigtig meget.

I forbindelse med ind- og udstigning, fik vi at vide, at vi lige skulle passe lidt på. Årsagen er, at på denne Dodge Viper er udstødningen lige under døren – og den er VARM! Det ser cool ud, men man skal leve med, at huske på at være lidt påpasselig – især hvis man har shorts på…!

Asbjørn bliver spændt fast og bilen begynder at bakke. Han har allerede et stort smil på. Jeg tror godt, at han ved, at der venter ham en stor oplevelse.

Der er fri bane til ham, så det er bare afsted med det samme ned ad bakken og ud på banen. Køreren holder sig ikke tilbage og der er smæk på. Jeg kan ikke andet end at forestille mig, at Asbjørn også får en helt fantastisk tur! – Han stiger i hvert fald ud af bilen med et kæmpe smil…

Vi har lavet en lille video med superbilen Dodge Viper SRT-10, som du kan se her:

Del artiklen:

Fortsæt med disse biloplevelser:

Co-driver i en Bugatti Veyron Grand Sport - The International Racing Festival 2010 i Valby
Ferrari LaFerrari Aperta onboard
McLaren 650S + Haas F1 driver Kevin Magnussen = FUN!
Co-driver oplevelse med racerkøren Ronnie Bremer i en Mercedes SLS AMG Roadster

Om os

Oplev superbilens magi med Bilvideo.dk – Din portal til bilens verden, hvor hvert omdrejning tæller. Følg os nu!