Ferrari Galleria Visit

Ferrari Galleria

Ferrari Museum også kaldet Galleria Ferrari  SKAL besøges, hvis du også kan lide Ferrari!!

Ferrari Galleria
Ferrari Galleria
Copyright © Bilvideo.dk

Fra Kastrup lufthavn er der 2 timers flyvning til lufthavn, lidt nord for Milano. Vi står nu ved biludlejningskranken i lufthavnen for at få udleveret nøglerne til bilen der skal bringe os til Maranello, den stejlendende hests hjemby. Vejret siger sommer 2007. Vi får nøglerne og afsted til parkeringspladsen for at finde bilen. Få minutter efter sidder vi i bilen. Det første man gør, er lige at kontrollere om air konditioneringen virker. Den virker, heldigvis. Så, ud på motorvej og sydover mod Ferrari Galleria.

Distancen er kun ca. 240 km. Først til Modena og så de sidste km til Maranello. Vi kommer ind nordfra ad Via Giardini. Lige før byens entre, føre vejen henover en bro, hvor Ferrari-lyden synger fra Fiorano Circuit.

Vejen ændrer navn til Via Nazionale Abetone Inferiore og længere fremme passeres den verdenskendte hovedindgang til Ferrari på venstre side. Vi drejer til højre ad Via Dino Ferrari. Kort efter på venstre side ligger Ferrari Museum / Ferrari Galleria.

Bilen parkeres og imens vi går hen imod entreen, falder samtalen på hvilke biler der befinder sig inde bag murerne. Det udløses kort tid efter. Vi er nu inde på Ferrari Museum blandt historiske F1’er og sportsvogne.

I stueetagen er opstillede en scene med en Ferrari F1 fra 2002 på en slags pitlane efterfulgt af 2 andre F1’er. Podie med monitorer til at overvåge løbet, står i baggrunden op mod væggen. Den bagerste F1 har ved dens side en F1 312T4 fra 1979.

I midten af rummet er der opbygget bane garage-look. I første garage er en f1 fra 2004, en stabel dæk, en løftevogn, en motor på rullebord samt et værktøjsskab bagved F1’eren med en monitor stående ovenpå. I den anden garage står Niki Laudas Ferrari F1 312T fra 1975.

Mellem garagerne er der sat et infoskilt op om at det er Felipe Massa og Kimi Raikkonen der kører for Ferrari i 2007. Foran skiltet er der 4 motorer fastspændt på søjler.

I modsatte side af rummet holder Ferrari oldies til.  Ferrari – Lancia D50, Ferrari 500 Modial plus flere andre. Man ser tydelig, at sikkerheden ikke har haft første prioritet på den tid. Men fascinerende er de.

Første sal på Ferrari Museum er for sportsvogne. På trappen op er en afsats, hvor der holder en F430 spider. Først ses en Enzo Ferrari. Bilen er flot, muskuløse, fart-strålende, udstyret med både paddle-shift, keramiske bremseskiver og kulfiber body.

Ind mod væggen i Ferrari Galleria holder den røde F50’er ved siden af en Testarossa , 2 flotte eksemplarer. I midten af rummet er sat en Dino 206 GT. Modellen som det siges, var tiltænk skulle henvende sig til et andet kundesegment, hvor prisen for en sportsvogn var mere overkommelig, uden at det skadede Ferraris brand. Ved siden af Dino’en holder en BB512, 5L – V12 med 360 hk, topfart 303 km/t og en sort 275 GTB.

Langs bagvæggen er en udstilling af forskellige motorer med og uden turbo, sat op på søjler så de er nemmere at overskue. Foran dem, et udstillingsmontre med adskilte motordele i.  På væggen bag motorerne hænger forskellige F1 monocoque i 1/3 størrelse til vindtunneltest.

Foran udstillingsmontren er en rød Ferrari 166MM. Motoren er en 2L – V12 med 140 hk. Bilen leverede en topfart på 220 km/t. Den blev brugt til udholdenhedsløb i de tidlige Ferrari dage. En blå 166 Inter fra 1948 er stillet ved siden af.

I et tilstødende rum holder en superflot rød 250 GT California fra 1957 samt en creme-hvid Ferrari 400 Superamerica Coupé.

Det fortælles at grunden til at starte Ferrari var, at Enzo Ferrari skulle kunne financierer sin passion for racerløb.

Det blev til et par timers ophold i Ferrari Museum / Ferrari Galleria.  Inden vi forlader Maranello, skal vi lige over til Fiorano Circuit for at se lidt Ferrari testkørsel. Dette må du endelig ikke snyde dig selv for, hvis du alligevel er på besøg i Ferrari Galleria.

Se vores Ferrari Galleria video her:

Del artiklen:

Fortsæt med disse biloplevelser:

Co-driver i en Bugatti Veyron Grand Sport - The International Racing Festival 2010 i Valby
Ferrari LaFerrari Aperta onboard
McLaren 650S + Haas F1 driver Kevin Magnussen = FUN!
Co-driver oplevelse med racerkøren Ronnie Bremer i en Mercedes SLS AMG Roadster

Om os

Oplev superbilens magi med Bilvideo.dk – Din portal til bilens verden, hvor hvert omdrejning tæller. Følg os nu!