Porsche 997 GT2 RS 700 bhp

Porsche 997 GT2 RS

Porsche 997 GT2 RS tur på FDM Jyllandsringen 2014

Lidt udenfor Silkeborg er en lille by ved navn Resenbro hvor FDM Jyllandsringen ligger, med flot udsigt over landskabet. Jyllandsringen har afholdt motorløb siden 1966. I dag er det Sportscar Event 2014 der er på programmet for at indsamle penge til Børnecancerfonden.

Vi ankommer lidt før kl. 9. Det bliver spændende at se hvilke super biler, der er kommet. Vi betaler entreen og går hen til parkeringsområdet, hvor super bilerne står parkeret langs kanten, side om side. Derefter over på tribunen for at se og høre dem køre. Der skal foretages et valg, hvilken bil skal det være.

Valget taget, tilbage til billetlugen for at købe billet til en co-driver tur. Det blev den ultra hurtige Porsche 997 GT2 RS. En 6-cylindrede boxermotor med 700 HK, som leverer en 0-100 tid på 3,1 sekunder.

Nu begynder det sjove. En dejlig følelse. Der er ingen kø ved den hvide Porsche 997 GT2 RS med Michelin-manden på siden, så næste tur er min.

Bilen er udstyret med bur og ildslukker, hvilket ser godt ud.  Jeg åbner bildøren og kravler ind i en helt anden verden. Spænder sikkerhedsselen. Jeg er klar. Håber min ”chauffør” ved hvordan man lige styrer sådan en hæftig Porsche.

Bilen startes, vi lister os stille og rolig ud fra parkeringsområdet med retning mod banen. Der accelereres ud af baneindgangen, der er fri bane, et venstresving og vi er inde på banen. Her skal det nydes, hvorledes den 700 hk stærke Porsche 997 GT2 RS æder det ene sving efter det andet.

Vi nærmer os en hurtig Lamborghini Murcielago LP640, og lægger an til et angreb lige før langsiden. Den nappes, super. Wow, den er hurtig den her Porsche 997 GT2 RS! Det en stor oplevelse at mærke hvorledes den accelerer, ubesværet tager svingene, ofte med lyd fra dækkene som indikerer, at der stadig er en smule kontakt med vejen.

Her til sidst er der bare at sige tak for turen. Endnu en stor biloplevelse rigere.

Hvis du vil se vores tur, kan den ses her:

Del artiklen:

Fortsæt med disse biloplevelser:

Co-driver i en Bugatti Veyron Grand Sport - The International Racing Festival 2010 i Valby
Ferrari LaFerrari Aperta onboard
McLaren 650S + Haas F1 driver Kevin Magnussen = FUN!
Co-driver oplevelse med racerkøren Ronnie Bremer i en Mercedes SLS AMG Roadster

Om os

Oplev superbilens magi med Bilvideo.dk – Din portal til bilens verden, hvor hvert omdrejning tæller. Følg os nu!