Det er ikke hver dag, at man får muligheden for at se 3 hyperbiler (Zenvo TSR, Zenvo TS1 og Zenvo TS1GT) fra den danske bilproducent Zenvo Automotive.
Men under Race for Riget 2017, i forbindelse med Copenhagen Historic Grand Prix 2017, så var dette dog muligt.
En af de biler som danske Zenvo havde medbragt, var den brutale 1104 hk stærke Zenvo TSR, der var sat op til banekørsel.
Inden den blev sendt ud på den midlertidige racerbane i Københavns gader, så blev den gennemgået og samlet, hvorefter den var 100% klar til at give den maks gas!
Zenvo TSR har en smuk gul farve samt en kæmpe stor sort hækspoiler, hvilket sikrede at den fik en masse opmærksomhed, i forhold til de andre superbiler fra Porsche, Ferrari, McLaren, Lamborghini mm.
Helt unikt, så kunne man købe sig en publikumstur som co-driver i den vilde Zenvo TSR, hvor overskuddet efterfølgende ville gå til velgørenhed.
Det var en fantastisk oplevelse at se og høre, når den danske Zenvo TSR, kom bragende forbi en. På nedenstående billede var vi heldige at fange den med en “exhaust flame”.
Du/I kan nyde vores Zenvo TSR video her: